
Gianna og Torben har netop afsluttet en romantisk ferie på Bornholm og er igen på arbejde i Detektivbureauet G & T, da den smukke og kendte skuespiller, Beatrice Brammer, findes skuddræbt i sit hjem.
Hun er den tredje københavnske kvinde, der, inden for kort tid, er blevet skudt på klos hold.
Beatrice Brammers velhavende forældre hyrer Detektivbureauet G & T til at efterforske drabet på deres datter.
Torben og Gianna støder på et farverigt persongalleri i og uden for det københavnske teatermiljø under deres opklaring af sagen, der også fører dem til den kriminelle del af det mørke internet, hvor alt er til salg!
Hvad har de dræbte kvinder til fælles? Hvad er motiverne? Er der en gal seriemorder på spil?
Den komplicerede sag fører detektivparret i en helt uventet retning, før det endelige opgør med gerningsmanden udspiller sig.
Det er godt gået af Henrik Fiig på bare to år at have beriget den danske kriminallitteratur med tre læseværdige krimier…
Henrik Fiig får de varmeste anbefalinger, fordi man er atter en gang ganske godt underholdt.
Krimi-cirklen
Fint underholdende krimi uden voldsomme scener, så alle læsere kan være med.
Letlæst.
Forfatteren kender til skuespiller- og teaterverdenen, og det mærkes.
Krimisiden
Bøgerne har en vejl. udsalgspris på kr. 199,95 og kan købes hos boghandlere i hele landet og via netbutikker som f.eks. Saxo og Arnold Busck.
Eller køb dem direkte hos Apollons Forlag enkeltvis for kr. 100,-, eller hele trilogien for kr. 200,-. Forsendelse koster kr. 50,- for op til tre bøger til samme adresse.
Gå ind under menuen ”Kontakt” og udfyld formularen. Bogens titel skrives i rubrikken med varenummer.
Under ”Besked” skriver du evt. anden leveringsadresse eller andre ønsker f.eks. hvis du ønsker en personlig hilsen til dig eller modtageren forrest i bogen.