Hævnens ansigt

Torben Poulsen befinder sig på et lavpunkt i sit liv. Hans kærlighedsliv er ikke-eksisterende, og arbejdet som privatdetektiv, med speciale i utroskabssager, hænger ham ud af halsen. Men en drabssag vender op og ned på hans trivielle liv.

Hans gamle, velhavende gymnasiekammerat Per er fundet myrdet, og hans utro kone Liselotte er politiets eneste spor og mistænkte.

Liselotte hyrer Torben til at finde morderen, men  hun aner, at de er oppe imod en uberegnelig og brutal modstander og kræver derfor, at Torben lærer kampsport. Det redder liv!

Torben får sin smukke dansk-italienske veninde, Gianna, med som samarbejdspartner. Hun er en dreven bruger af digitale medier og har kontakt til hackeren Skyggen.

De må grave i Torbens og Pers fælles fortid for at finde motiverne til drabene – og afsløre morderens ansigt.

Anmeldelser
Køb

”Henrik lægger godt ud. Han serverer en god gang spænding og hans personer er interessante. Vi glæder os til Når drømme dræber. Coveret er også meget præsentabelt.” Krimicirklen

”Hyggekrimi til en lørdag, hvor man lige har lyst til en ny privatdetektiv, som skal opklare sin første store sag. De to hovedpersoner, Gianna og Torben, er ganske charmerende.” Krimisiden

”Ny krimiserie om et charmerende detektivpar. Krimien er hyggelig og letlæst og vil passe godt til læsere, der ikke er til indviklede og blodige krimier.” Litteratursiden

Bøgerne har en vejl. udsalgspris på kr. 199,95 og kan købes hos boghandlere i hele landet og via netbutikker som f.eks. Saxo og Arnold Busck.
Eller køb dem direkte hos Apollons Forlag enkeltvis for kr. 100,-, eller hele trilogien for kr. 200,-. Forsendelse koster kr. 50,- for op til tre bøger til samme adresse.
Gå ind under menuen ”Kontakt” og udfyld formularen. Bogens titel skrives i rubrikken med varenummer.
Under ”Besked” skriver du evt. anden leveringsadresse eller andre ønsker f.eks. hvis du ønsker en personlig hilsen til dig eller modtageren forrest i bogen.