Når drømme dræber

En tidlig morgen falder Daniel ud ad vinduet fra femte sal – fuld af drømme om sit nye liv. Politiet arkiverer sagen som en dødsulykke. Daniels mor, Patricia, er over­bevist om, at der ligger andet bag og hyrer Detektivbureauet G&T.

Privatdetektiven Torben Poulsen og hans dansk-italienske veninde, Gianna, har etableret et firma, hvor hackeren Skyggen giver en hånd med i kulissen.

Daniel er ikke den eneste, som er død på uforklarlig vis. En dødsbrand og et hjertestop i Skanderborg vækker Torbens og Giannas interesse.  Kan et luksuriøst konferencehotel, med en fabelagtig udsigt, være omdrejningspunktet?

Torben og Gianna må handle hurtigt, hvis drømmene, om penge og et nyt liv, ikke skal kræve flere ofre.

”Den gode Henrik Fiig præsenterer et usædvanligt originalt plot og et anderledes persongalleri. Alene det gør, at bogen får de varmeste anbefalinger.” Krimicirklen

”Hvis du er til en krimi uden megen vold, er du i gode hænder med denne krimi. Et par hyggelige timer venter forude.” Krimisiden

”Der er læsning til et par hyggelige timer, specielt hvis man kan lide de lidt gammeldags og ublodige krimier.” Litteratursiden

Bøgerne har en vejl. udsalgspris på kr. 199,95 og kan købes hos boghandlere i hele landet og via netbutikker som f.eks. Saxo og Arnold Busck.
Eller køb dem direkte hos Apollons Forlag enkeltvis for kr. 100,-, eller hele trilogien for kr. 200,-. Forsendelse koster kr. 50,- for op til tre bøger til samme adresse.
Gå ind under menuen ”Kontakt” og udfyld formularen. Bogens titel skrives i rubrikken med varenummer.
Under ”Besked” skriver du evt. anden leveringsadresse eller andre ønsker f.eks. hvis du ønsker en personlig hilsen til dig eller modtageren forrest i bogen.